Hvad er formålet med uddannelsen?
På uddannelsen får du den nyeste viden inden for kompenserende teknologi og almen teknologi, der bruges kompenserende. Efterfølgende vil du kunne bidrage til at implementere teknologien i praksis. Med andre ord vil du kunne tilbyde mennesker med særlige behov en målrettet brug af moderne teknologier, der i sidste ende vil øge deres trivsel, kommunikation og selvstændighed. Derudover vil du:
- Blive præsenteret for et væld af teknologier, programmer og betjeningsløsninger.
- Kunne vurdere og diskutere anvendelsen af teknologierne med andre ligesindede.
- Lære at beslutte og iværksætte nye tiltag i forhold til den enkelte bruger. Du vil dermed kunne agere som ressourceperson på din arbejdsplads, når det omhandler implementering af ny teknologi.
- Kunne opbygge miljøer, hvor aktiv deltagelse, udvikling og leg med teknologierne er en naturlig del af hverdagen.
- Blive præsenteret for og undervist i diverse apps og programmer
- Møde spændende oplægsholdere, der har en særlig indsigt i teknologi som kompenserende redskab.
Uddannelsen vil derfor ikke kun styrke dine kompetencer inden for kommunikation og udvikling gennem teknologi, men vil også give dig kompetencer til efterfølgende at undervise, rådgive og inspirere dine kollegaer - til gavn for brugerne.