Spring menu over

Hvem er aktivitets og samværstilbuddet til?

Vores tilbud rummer unge fra 18 år og voksne med forskellige former for udviklingshandicap, der medfører et gennemgribende behov for støtte og omsorg i hverdagen. Der er 12 pladser i tilbuddet, hvoraf der maksimalt er tre kørestolspladser.

De psykiske og fysiske funktionsnedsættelser omfatter f.eks. autisme, sindslidelse, kognitiv forstyrrelse, mobilitetsnedsættelse, kommunikationsnedsættelse, erhvervet eller medfødt hjerneskade og multipel funktionsnedsættelse.

Hvad laver man i tilbuddet?

Vi skaber vi en tryg, hyggelig og udviklende hverdag med fokus på kommunikation, sansning og musik har vi aktiviteter, der styrker den enkeltes trivsel, fællesskab og udvikling.

Et fagligt stærkt tilbud med fokus på den enkelte

Hos os er hverdagens aktiviteter nøje tilpasset den enkeltes behov og interesser. Vi lægger vægt på positivt samspil, trygge relationer og et fællesskab, hvor alle kan deltage på deres egne præmisser. Derfor arbejder vi med:

Kommunikation – vi taler i flere ’sprog’

Alle har ret til at blive forstået. Derfor har vi et tæt samarbejde med specialister, der sikrer de bedste betingelser for total kommunikation. Vi støtter den enkeltes individuelle kommunikationsformer, hvad enten det er tale, Tegn Til Tale, visuelle støtteværktøjer eller kommunikationshjælpemidler.

Sansning – vi skaber ro og balance

Alle får en sanseprofil ved opstart, så vi kan tilpasse aktiviteter og omgivelser efter individuelle sensoriske behov. Når sanseoplevelserne er afstemt, skaber det ro, trivsel og overskud til at deltage i sociale fællesskaber.

Musik – glæde og fællesskab

Musik er en fast del af hverdagen. Vi synger, danser og lytter til musik – og i samarbejde med Musikskolen i Hillerød får vi besøg af uddannede musiklærere, der skaber liv og glæde gennem sang og rytmer. Vi oplever at musik styrker fællesskabet, skaber positive følelser og giver mulighed for at udtrykke sig på nye måder.

Vi oplever og udforsker verden sammen

Det pædagogiske arbejde er tilrettelagt ud fra at skabe en meningsfuld hverdag med aktiviteter både ude og hjemme. Vi tager på udflugter til bondegårde, Experimentarium og Gilleleje havn, og hjemme hygger vi os med kreative projekter som at male sten, klippe, tegne eller lave mad over bål. Aktiviteterne knytter sig ofte til et fælles tema, der giver struktur og genkendelighed.

Hos os er der plads til forskellighed, nærvær og udvikling. Vi skaber et fællesskab, hvor alle kan være med.

Vil du vide mere? Kontakt os gerne for en rundvisning eller en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer. 

Vil du vide mere? Kontakt os gerne for en rundvisning eller en snak om, hvordan vi kan hjælpe jer.

Illustration af en udflugt til en bondegård
Logo