Om lys og synsnedsættelse

I takt med at synet svækkes, kan der være behov for at skrue op for lyset.

Det er individuelt, hvad et godt lys vil være, da det afhænger af ens alder, synsfunktion og synsnedsættelse. På denne side kan du få gode råd til, hvordan du skaber et godt lys i dit hjem.

Lampetyper

Der findes mange typer af lamper, der giver forskelligt lys. Her er et overblik over de mest typiske lamper, og hvilken slags belysning de kan give.

Pendel

En pendel er en lampe, som hænger ned fra loftet som et pendul. I modsætning til loftslampen, som er direkte monteret på loftet, hænger pendlen i en ledning fra loftet.

Loftslampe

En loftslampe kendetegnes ved, at den hænger tættere på loftet end for eksempel en pendel. Loftslamper er direkte monteret på selve loftet.

Uplight

Uplight er en lampe, der sender lyset op mod loftet, så det reflekterer ud i rummet. Uplight bruges til at skabe rum- og hyggebelysning, da det giver et blødt baggrundslys uden konturer og skygger.

Bordlampe

Bordlamper kan anvendes som f.eks. læselamper, skrivebordslamper eller hyggebelysning. Bordlamper findes i forskellige udgaver og fås med eller uden lampeskærm.

Væglampe

Væglampen kan bruges som baggrundsbelysning, der kan skabe en særlig stemning i udvalgte områder af et rum. Væglamper findes i forskellige varianter og kan for eksempel sidde helt ind til væggen eller monteret på en justerbar arm, der kan drejes i forskellige retninger.

Belysning i hjemmet

I det følgende giver vi tips til et godt lys i hjemmet i henhold til de forskellige rums funktioner.

Rumbelysning

Rumbelysning har to funktioner

At skabe en jævn belysning i rummet – for at undgå luminansspring.
At give overblik over rummet.

Punkt– og arbejdsbelysning

Punkt– og arbejdsbelysning gør det lettere at se detaljer, når man læser, laver håndarbejde, skærer eller snitter i køkkenet mv.

Når man har dårligt syn, får belysning den primære funktion at skulle skabe bedre muligheder for at kunne udføre forskellige opgaver i hjemmet eller på arbejdspladsen. Derudover bruges lys naturligvis også til at skabe en stemning (hyggebelysning).

Belysning ved spisebordet

Ved spisebordet er det en god idé at anvende en pendel eller bordlampe, som spreder lyset til hele spisepladsen. Lyskilden bør være så kraftig, at det er muligt at orientere sig på hele bordet.

Belysning i køkken

I køkkenet er det vigtigt at undgå generende reflekser fra blanke eller lyse overflader.
Underskabsbelysning vil give et sammenhængende lys på bordfladen i modsætning til spots, der kan skabe luminansspring.
Bord- og væglamper kan bruges som enten en direkte lyskilde til køkkenbordet eller komfuret.
Pendler kan hænges over vasken eller arbejdspladsen. Husk at justere ophængningshøjden, så lyset ikke blænder.
Loftslys kan bruges til at hæve det generelle lysniveau og udligne luminansforskelle.

Belysning til nærarbejde

Når man sidder med eksempelvis papirer, strikketøj eller et tastatur, er det en god idé, at der er lys direkte på det, man arbejder med. Dette for at tydeliggøre detaljer og kontraster. Hertil kan eksempelvis en skrivebordslampe sikre et godt lys, da den kan drejes, så den ikke blænder.

Gennerelle tips til belysning i hjemmet

Undgå, at pæren hænger nedenfor lampeskærmen.
Juster lampens ophængningshøjde således, at du undgår, at pæren skinner i øjnene.
Overvej, om lysdæmpere vil være en fordel, da dit lysbehov kan variere, alt efter hvad du laver i rummet og dagslyset udefra. Lysdæmpere kan fås i forskellige udgaver som f.eks. fjernbetjening, app eller en kontakt på væggen.
En lampeskærm bør være så bred, at lysfeltet dækker det, som du har behov for at se, som f.eks. en tallerken.
En lampeskærms farve kan have betydning for, om du får lys ud i rummet, eller om lampen udelukkende skal bruges til punkt- eller arbejdsbelysning.
Tjek altid, hvad din lampe angiver som sit max antal Watt, den kan tåle.
Vær opmærksom på, hvad der er det bedste lys for dig. Hertil kan du overveje lysstrømmen, farvetemperaturen og luminansspring.

Fakta om lysbetegnelser

Når man taler om lys, er der forskellige betegnelser, der er gode at kende til. Du kan eksempelvis møde betegnelserne, når du skal købe lyspære. Følgende er forklaringer af, hvad disse betegnelser betyder.

Lysbetegnelser

Åbn alle

Lysstrøm er et mål for den samlede mængde synligt lys, der udsendes fra en lyskilde. Det er altså den totale lysstråling i alle retninger. Lysstrøm måles i enheden Lumen (lm). Tidligere brugte man ofte energiforbruget i en pære (Watt) som mål for lysstrømmen. 920-1060 Lumen svarer til en 75 Watt pære.

Belysningsstyrke er et mål for, hvor meget lys der rammer en flade. Hvis vi skal se små detaljer og små kontraster, kræver vi mere lys og derfor en højere belysningsstyrke. Måleenheden forkortes til Lux.

Luminas er et udtryk for, hvor lys en flade er. Man har ofte fokus på belysningsstyrker, men det er luminansen i vores omgivelser, som vores øjne registrerer. Det er vigtigt, at der er en passende luminansfordeling uden al for store spring fra lys til mørke. Det gælder både, når vi arbejder, og i andre sammenhænge.

Farvetemperatur kaldes også lysfarver, og det knytter sig til lysets egen farvetone. Farvetonen kan være kold, neutral eller varm. Lysets farvetemperatur angives i Kelvin, hvor en lysfarve over 5000 Kelvin betegnes som koldt.

Farvegengivelse relaterer sig til lysets evne til at gengive farver. Farvegengivelsen vises ved et farvegengivelsesindeks, også kaldet et Ra-indeks, som ligger mellem 0-100, og hvor 100 har den bedste farvegengivelse.