Mød stjernerne fra Eventyr i blinde
Hvordan oplever man verden uden synet? Hvilke udfordringer møder man på en rejse i ukendte omgivelser? Og hvad lærer man om sig selv undervejs? Onsdag den 21. oktober inviterer CKU til en helt særlig eftermiddag, hvor du kan møde tre af deltagerne fra DR-serien Eventyr i blinde: Mohammed, Cæcilie og Frank.
Rejsen bag Eventyr i blinde
Gennem et live-interview fortæller de om deres personlige erfaringer fra den sanselige rejse gennem Sydeuropa, som har begejstret seere over hele landet. Publikum får et unikt indblik i livet bag kameraet og historierne, der ikke nødvendigvis kom med i tv-programmet.
Vi kommer blandt andet til at tale om:
- Hvordan det var at deltage i programmet.
- Hvad der skete bag kulisserne.
- Rejsens største udfordringer og overraskelser.
- Hvordan man støtter hinanden, når man rejser som blind eller svagsynet.
- Hvilke hjælpemidler der gør den største forskel.
- Hvad rejse har givet dem i dag.
Om Eventyr i Blinde
Eventyr i blinde følger fem blinde danskere på en sanserejse gennem Sydeuropa. Serien viser, hvordan verden kan opleves gennem lyd, dufte, smage og berøring, og giver et inspirerende indblik i livet med et synshandicap. Samtidig udfordrer programmet mange af de forestillinger, der ofte findes om blindhed og svagsyn.
Se programmet her på DRTVHvem kan deltage?
Arrangementet er for pårørende, blinde, svagsynede og alle andre, der er nysgerrige på deltagernes oplevelser og har lyst til at møde nogle af de populære profiler fra serien. Kom og vær med til en inspirerende eftermiddag fyldt med ærlige fortællinger, eftertanke og gode grin.
Praktisk information
Det er gratis at deltage, men det kræver tilmelding, da vi har begrænsede pladser. Du tilmelder dig via linket nedenfor.
Der vil være varme og kolde drikke og en let snack undervejs.
📅 21. oktober
📍 Skovledet 14, 3400 Hillerød
⏰ kl. 17.00-19.00
Tilmeldingsfrist torsdag den 15. oktober