Kom til jule-åbent hus på CKU afd. Skovledet
Lørdag den 28. november kl. 10.00-12.00 inviterer vi fra afd. Skovledet til et hyggeligt jule-åbent hus. Uanset om du er tidligere elev og pårørende, nuværende elev og pårørende eller nysgerrig på, om vi kunne være din kommende STU, glæder vi os til at byde dig velkommen til åbent hus med julehygge.
Hvad kan du opleve?
Kom indenfor i julepyntede rammer og oplev, hvad der gør CKU Skovledet til et særligt sted. Mød elever og medarbejdere og hør mere om de værdier og pædagogiske tilgange, der danner rammen om vores arbejde med kommunikation, trivsel og udvikling.
På dagen kan du gå på opdagelse i skolens mange faciliteter og opleve de rammer, som eleverne bruger i hverdagen. Besøg blandt andet vores hyggelige bålplads, kreative værksteder og musiklokale, og få en fornemmelse af livet på CKU.
Vi byder naturligvis på æbleskiver, varm kakao og gløgg, juleværksted og kreativ hygge samt rundvisning på skolen.
Hvor & hvornår
📍CKU afd. Skovledet, Skovledet 14, 3400 Hillerød
📅 Lørdag den 28. november 2026 kl. 10.00-12.00
Vi glæder os til at tage imod jer!